Aktiviteter
Hjemmekamp mod Give (U13 Piger)
11:45 - 12:30 lørdag 2. dec
Søndermarkshallen
Hover, hjemme (Dame senior)
14:00 - 15:00 lørdag 2. dec
Søndermarkshallen, Vejle
Kamp imod Team Vest (U15 piger)
14:30 - 16:00 lørdag 2. dec
Søndermarkshallen
Kamp mod Hover IF (Herre senior)
15:00 - 16:00 lørdag 9. dec
Petersmindehallen, Vejle
Udekamp mod Billund (U13 Piger)
12:00 - 12:45 søndag 10. dec
Billund Idrætscenter 
Facebook - SVHK
Hold og træningstider 2023/2024
Screenshot%202023-08-16%20at%2021-21-58%20intern%20oversigt%20med%20tr%c3%a6ningstider%20og%20mulig%20kommende%20tr%c3%a6nerteam%20mm%20nyt%20-%20oversigt%20med%20tr%c3%a6ningstider%20%28ikke%20endelig%29.pdf
Lidt om klubben og forventninger til dig...

Søndermarken Vejle Håndbold Klub er en bredde klub med fokus på det sociale og hyggelige håndbold miljø.

 

Vi har ingen ambitioner om at vinde alt og træne 4 gange om ugen. Vi har derimod ambitioner om at være Vejles hyggeligste og største bredde håndboldforening. Hos os skal det være sjovt og rart at komme. Vi vægter det sociale kammeratskab og engagement på højde med resultaterne. Vi vil lave arrangementer på tværs af holdene, med fælles juleafslutning, fælles afslutningsstævne vi kalder: HÅNDBOLD-SHOW-OFF, og et overnatningsstævne for hvert hold.

 

Hos os er det ikke et sted man ”bare” afleverer og henter børnene. Som forælder forpligter man sig til at vise interesse og engagement. Også selvom man som forældre måske ikke lige selv har spillet eller interesserer sig for håndbold. Vi forventer derfor også hjælp til kioskpasning, pasning af dommerbord og omdeling af skraldeposer samt opbakning til stævner og kampe. Her har SVHK flere vigtige underudvalg hvor man kan hjælpe, enten med et arrangement eller som del af vores frivillige hjælperpulje. Hvad får I så som forældre ud af det?

 

I får nogle glade og stolte børn, som giver sig lidt ekstra når mor, far, søskende eller bedsteforældre er med i hallen. De vokser lige 10 cm, når der bliver hujet og klappet i hele hallen, og I kan være sikre på at succes smitter af på alle. Vi forventer dog også positive tilskuere med gode tilråb og klapsalver også til modstanderne som er gæster i Søndermarkshallen.

 

Vi vil også være en forening der holder sig opdateret med de nyeste regler og tiltag inden for håndbold. Vi bruger mail samt Facebook som kommunikation med spillere og forældre, hvorfor det er vigtigt vi har alle relevante kontaktoplysninger.

 

Der er en Facebook gruppe for Klubben og de enkelte hold har deres egen for hvert hold med relevante hold informationer.

 

Har ovenstående givet anledning til spørgsmål, skal I naturligvis bare kontakte os på Mail: nicki@svhk.dk eller telefon 26 35 84 42